Familiedagbog

Efter at have vist et billede af Franz af Assisi og et skønt billede at den italienske natur, tilføjede underviseren, ”at hvis I ikke synes det er noget særligt, så er I endt det rette sted”. (Franz af Assisi gav til de fattige og delte ud af hele sin rigdom). Underviseren fortsatte, ”Bare det at I er kommet ind betyder, at I er blandt de 15 bedste procent i Danmark”, for at afslutte med ”det er prøve i matematik den 1. september…” Det var introduktionen til Caros kommende uddannelsessted – og stik imod hvad hendes far har dyrket hele sit arbejdsliv. Og det er godt sådan, især når man er en del af de 15%.... Jeg har to historier jeg gerne vil gemme. Caroline skal bruge noget udstyr til rus-festen på CBS, og vil gerne have fat i sit kroko-kostume (hvor CBS´sk). Vi kan ikke nå at sende det, vi kender ingen der skal til hovedstaden, så vi går på banegården, finder perronen med togene til København, og spørger en ung mand om han skal til København og om ha

Det er fredag aften. Den første uge med elever på skolen er overstået, veloverstået faktisk. Christoffer er på job, kommer snart hjem efter aftenvagten. Caroline er ned hos en veninde – om så ofte før, men lige netop i aften er det alligevel lidt anderledes…for i morgen flytter Caro hjemmefra, til København, til Amager for at starte på CBS tirsdag morgen. Det er lidt underligt. Selvom ungerne har været ude af huset i perioder, så virker det lidt anderledes denne gang, for hun flytter væk fra reden – sådan rigtigt – ikke bare efterskole eller andet, næh, i morgen aften sidder hun i sin lejlighed,   den første aften i hendes nye liv. Og også lidt den første aften i vores nye liv. Man bliver jo helt nostalgisk, pyh, min lille pige, hende jeg sad og så ishockey med da var to måneder gammel, hende med Prinsessekjolerne fra Disneyland, hende der for ikke så længe siden stod på hovedet i haven 1000 gange dagligt – og hende der fornyligt fik sin studenterhue.