Familiedagbog

En af de største fornøjelser er at tage i Parken og følge FCK. Så snart chancen er der, tager jeg turen over Storebælt, sætter bilen i Valby og tager Caroline med til fodbold. Vi har begge sæsonkort på Nedre C, hvilket betyder vi har vores faste pladser og lidt rabat på en fransk hotdog og en fadøl. Nu hvor jeg har været der til de sidste 6-7 hjemmekampe er man  begyndt at genkende (kende) de andre der også kommer hver søndag. Det skabet et hyggeligt fællesskab, man hilser på hinanden, ædgrer og glæder sig sammen. Det er mega-hyggeligt. Vi kommer som regel 20 minutter før kampstart, får lige den sidste opvarmning på banen med og snuser til stemningen. Den er som regel i top - og jeg nyder virkeligt når der laves en tifo eller synges fra B-tribunen, hvor de mere hardcore fans står. Vi har været så heldige kun at opleve et nederlag - til Horsens - og så ellers kun sejre. Kampen mod Brøndby var mit første "New Firm" med 30 000 tilskuere og en overlegen FCK sejr. Det var en

Jeg har lige 7 minutter inden jeg skal afsted, her, en kølig novembermorgen, med en smuk himmel der i horisonten lyses op af den opadgående sol. Så meget for morgen-poesien. Bloggen har godt nok været overset de seneste måneder - ikke fordi der ikke er sket nogen, men åbenbart alligevel ikke nok til at jeg har gidet at berette om det her. Jeg har et håb om at kunne formidle lidt mere hverdag, lidt mere koncerter og en del mere brok den kommende tid - men den tanke har jeg haft mange gange tidligere. Summa, sumarum - vi har det godt.