Gå videre til hovedindholdet
Jeg kan huske at mifi poulsen, naar han talte politisk, gerne citerde en radikal politiker
der i diskussionen om forsvaret skulle have sagt: "hvad kan det nytte". Tänk dig det, og
saa saa han med et udtryk af "yuo cant`believe it" paa mig . Värre kunne der ikke siges
noget i det officershjem han kom fra. Det var höjforräderi idet de radikale en gang i begyndeelsen
af forrige aarhundrede (1920) var aarsag til at Oldefar poulsen maatte tage sin kasket af og blive efterskoleforstander.Da jeg begyndte at komme i det poulsenske hjem morede han sig dog
ogsaa over de uafhängige som stod politisk paa ultra höjre als for en Haer paa 4,9 millioner.
Ved et valg rög de med et brag ud af folketinget, jeg tror at en af dem hed Ivar Poulsen, mifi kunne
beskrive den situation de nu befandt sig i. för alle stemmer var optalt sad de i et bumletog hjem til
bramminge. Det lo vi meget over den tid..... ak ja.
(uddrag af min egen dagbog fra den 21 Juni 2002)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om