Gå videre til hovedindholdet
hej lotte,sören og thomas,börnebörn og venner og veninder,pantefogeder,politimester,fru nielsen,og bekendte.
ja det har jeg lyst til. og bagetter paa Jensens Böfhus.
Var fornylig paa et sakaldt fransk böfhus i Dalwitz...(hörer til Godset og betyres af msrr. Ro´bert)
jeg kan si` jer de skal gaa langt endnu för de naar den standart.
Selv Jutta mente at der er langt endnu.
Mine udstilling er slut den 3.09 saa for jeg hele herligheden med tilbage.
eeeeetttttttt billede solgt det mindste til 55 Euro = ca 450 Kr.
Kan i finde et galeri i Fredericia der vil udstille mine billeder tar jeg hele Produktionen med til byen.
10% provision til jer. maaske elve .
Näste termin for tur med bil til fredericia bliver omkring thomas flytte dag.
Husk at köbe en makrel den dag.
Har malet tre nye billeder et af sören som jeg synes er blevet rigtigt godt alvorlig jeg synes det er kedelig med
de landskaaber saa jeg er gaaet over til figurativ maleri.
vi ses.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om