Gå videre til hovedindholdet
Jens Munk,... fantastisk laesning!
den gamle kronist taenker pa sit eget förste moede med Jens.
hans oejne bliver blanke, det var paa fr.d.III vej, eller var det paa bremerholmen.
jeg stod maabende voran det gamle raadhus i köbenhavn hvor springstötten stod og
de to mindstemaal hang voran doeren!
Jeg var med til at samle blaabaer under sneen for at lindre kaptainen skörbug,
og var med ham da han havde sin sidste fart ind i den havn alle skal toeje fast til.
Takket torkild hansen, var mann med der helt og holdent.
Livet laerer os, alt det det viser os og som vi tror vi ejer, er kunst til laans, jo
torkild viste det!
prima, soeren saa bagefter er der en lille bog af Peter Seeberg og TH "Jens Munks Mindeekspedition
til Churchil i Kanada,.. den er ogsaa sehr zu empfhelen.
clausen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om