Gå videre til hovedindholdet
jeg savner min zing. siden den komm under "ekspert" behandling den 14.aug. har jeg hört engang fra den.
eksperten löd som om han mente den helst skulle kasseres, men jeg skrev til kymco (Tyskland) og beklagede mig.
fra begge har jeg siden ikke hört. paa onsdag körer jeg forbi biksen.

dette giver selvfölgelig en dämper paa alle aktiviteterne, det er som om en del af min frihed er gaaet tabt.
fra pensionsmyndighederne venter jeg ogsaa svar, men de sagde at det hele skulle fremlägges for deres
medicinske konsulent atter en gang, saa det tar nok en maaned eller to tid.

og saa har vejret skiftet til normal for aarstiden og nu regner det og er blevet sur og köligere, det var da godt
vi havde verdensmesterskaberne i Paris. det tog meget tid og mann kunne saadan rigtigt sidde og hidse sig
op over de tyske kommentatorer, der paa grund at de ikke fik den plads i medailliefordelingen som de havde
krav paa, generede alt og alle andre for mann ved jo aldrig om der bruges ulovlige medi-
kamenter og der er tilfälde af narcosefilia i familien.
Kommentator i tysk radio: DEUTSCHLAND hat seine VORMACHTSTELLUNG in RUDERN bewießen!!!
God day to all my freiends.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om