Gå videre til hovedindholdet

Sidste feriedag...

Sjældent har jeg haft en lille ferie der har været så lang og dejlig. Især 2. ferieuge var en nydelse. Jeg har ike tænkt på arbejde et eneste sekund, gået og ordnet haven i mit eget tempo, bagt til ungerne hver dag de kom fra skole - og slappet godt og grundigt af.

Nu bliver det så alvor igen i morgen - og det gør ikke noget. Der er blevet tanket op, jeg er velforberedt og ser stille og roligt frem til næste ferie - juleferien. Lone tager på kursus i Københanv fra onsdag til fredag, så der bliver ok at se til de dage.

Vi har forresten kødt os en Zibro-petroliumskamin. Brændeovnen må vente til fik får råd til det vi virkeligt ønsker - og de nye zibroovne er fantastik gode og effektive. De er computer og laserstyrede, så den varmer lige lidt op om morgnen inden vi står op. Et af de ar fra barndommen er angsten for at åbne for radiatoren. Jeg hader at lade den stå¨på 3 - og så alligevel gå og småfryse - derfor kaminen. Det lugter lidt af petrolium de første 5 minutter, men så er det også helt væk - og varmeeffekten er fantastisk.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om