Gå videre til hovedindholdet

Fy for pokker.

Sikke en søndag - mine 29 it-kursister valgte alle at sende deres elendige opgaver en lørdag - og så er jeg forpligtiget på at sende respons i løbet af 2 dage. Der var endda en der søndag sendte en mail hvori der stod - at jeg godt kunne melde tilbage når jeg havde modtaget deres opgave - jeg svarede - "at jeg havde valgt at holde WEEKEND - og at de nok skulle få deres respons. Hvad fanden tillader voksne sig egentligt? Og så endda skolelærere.... Nå, jeg har netop sendt de sidste responser - og har allerede fået 2 nye til "aflevering" på onsdag. Et respons tager ca. en til to timer, med gennemlæsning, rettelser, en fornuftig responstekst, layout, oploadning og forsendelse - jeg taber faktisk penge på det - også selvom jeg får en fast akkort på 4 timer pr. kursist - incl. forberedelse, introdage (3 gang 6 timer). kørsel, internettid - og ærgelser.

Close Combat 5 - hvordan faen har du fået det? Jeg må se det ved lejlighed - er der også noget med østfronten???? Jeg er ved at læse den store bog om Berlin 1945 - fantastisk læsning, kan jeg anbefale alle 2vk- og krigsliderlige tøsedrenge uden militær erfaring.

Vi glæder os til JUL- 53 dage siger Caroline.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om