Gå videre til hovedindholdet

æv,æv,æv

Imorgen, onsdag, afleerer vi Sofie (hunden) til dyrenes beskyttelse - og må se i øjnene, at vores hundedrøm gik i vaksen. Der er så meget godt ved den. Den er renlig, følger os (nogenlunde) - men den har tendens til at snappe - efter os - når der er noget der ikke passer den. Vi er ikke trykke ved, at en vovse på 10 ugen udviser en asocial adfærd, og efter hvad dyrlægen siger - er det fordi den ikke har haft kontakt med mennesker tidligt nok. Da hunden er købt privat, uden stamtavle og uden tilbageleveringsgaranti - kommer den altså istedet i pleje. Det er trist nu, men det rigtige at gøre, den bliver hurtigt stor, og allerde nu har Christoffer svært ved at tøjle den når den skaber sig - hvad så om 4 måneder. Caroline er meget ked af det - hun var glad for den (oprører og oprører), men er alligevel heller ikke hel tryg ved den.

Vi prøver igen en anden gang - desværre.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om