Gå videre til hovedindholdet

Fra www.ugle.dk med melodi...

Højt under taget, hvor svalen bor
Tekst: H. C. Andersen
Melodi: ?

Højt under taget, hvor svalen bor,
har også studenten sit kammer,
der sidder han nærmere englenes kor
trods stuens og salens madammer.
På væggen hænger hans hele stads,
i lommen er skillinger fire,
på bordet ligger Homér og Horats
samt mange beskrevne papire.

Et tællelys brænder i stagen smukt,
selv skærer han aftensmaden.
Det er så silde, hans dør er lukt,
kun vægteren sværmer på gaden.
Lad ham kun sværme i blåt talar,
det rager studenten jo ikke.
Han stirrer så tavs gennem rudens glar,
ser stjernerne blinke og nikke.

Han tænker på mangen en barndomsdrøm,
imedens han stopper sin hose.
Da bliver om hjertet han ganske øm,
hans kinder ser ud som en rose.
Han yndes af mange, har dog ingen ven,
endsige en lille veninde,
thi flagre hans sukke i natten hen
til nar for de lystige vinde.

Men sukke og græde er ingen plaser,
undtagen for syge poeter,
se, månen sidder på taget og ler
ad ham og ad Povl og ad Peter!
Studenten damper sin pibe ud
og vender så lyset i stagen,
så beder han barnlig en bøn til Gud
og trækker så dynen om hagen.


--------------------------------------------------------------------------------

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om