Gå videre til hovedindholdet

Endnu en billøs uge er gået...

Jeg håber I alle nyder at sidde i jeres forurenende blikkasser - jeg er meget misundelig. Vi har netop talt med mekanikerne - pyh - jeg håber at der er en eller anden forsikring der tager over - vi har overholdt hvad vi skulle mht. vedligeholdelse og udskiftning af reservedele - tandremmen står til at skulle holde endnu 70000 km. Tandremmen er gået - med sig i døden har den taget 16! ventiler og et topstykke. Nu er det jo sådan, at min Seat ikke bare er en spansk Polo - sidste gang noget vitalt gik i stykker var det en specialbygget potentiometer, hentet i Spanien for 4.500 kr og gangen forinden var det ca. 11 cm plasticrør til motoren, der skulle hentes i Spanien - til 860 kr - hvad bliver et ikke til denne gang???? Selvom vi er sikre på, at mekanikerens eller producentens forsikring må træde til, er det alligevel med en vis sitren i maven weekenden skal overståes med - hvad bliver svaret på mandag?

I nødstilfælde har vi fundet den næste bil - Mercedes A - ellers håber jeg, at der vindes flittigt i lotto rundt om i fam9ilien i mogen.

God weekend.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om