Aner jeg...

Et hvis forbehold i begejstringen over "der Untergang"? Jeg kan nemt forestille mig, at folk (os) der er historisk interesserede og allerede for længe siden har bevæget sig ud over den "Hitler-had-fascination" og i stedet beskæftiget sig med de mange andre - og vigtigere - sider af anden verdenskrig, vil opleve filmen som - og hvad så??. Vil er dykket langt dybere, har læst om generalerne, slagene, våbnene, jøderne og ikke mindst de almindelige mennesker - deres historie, der er meget mere ægte, meget mere ærlig og meget mere rystende.

Jeg har ikke læst anmeldelser af filmen, men i morgen-tv har jeg hørt udtalelser som, man får næsten ondt af ham, og, han kunne jo også vise følelser overfor sine nærmeste - og jeg opfatter det som en total misfortåelse af filmen - og Fest´s fremragende bog. Han kunne jo netop kun vise følelser når han ønskede det - når det var noget der betød noget for ham personligt - eller når han kunne få "gevinst" ud af det. Det er de typiske træk på en psykopat - og det var lige hvad han var.

Jeg har netop læst Dulles (senere CIA boss) bog om efterretningsarbejdet i forbindelse med den tyske kapitulation i Italien. Den er interessant, for den beskriver også de mennesker både i SS og i Wehrmacht, der forsøgte at redde så meget som muligt i sidste sekund. Nu er jeg løbet tør for stof. Jeg må biblioteket og se, om der er kommet noget nyt - om anden verdenskrig.