Gå videre til hovedindholdet

Nu juler det sa langsomt......

Et barn er født i Betlehem Betlehemthi glæde sig Jerusalem!Halleluja,Halleluja En fattig jomfru sad i løn,og fødte himlens kongesøn.Han lagdes i et krybberum,Guds engle sang med fryd derom.Og Østens vise ofred dér,guld røgelse og myrra skær.Forvunden er nu al vor nød,os er idag en frelser fød.Guds kære børn vi blev på ny,skal holde jul i himmelby.På stjernetæpper lyseblå,skal glade vi til kirke gå.Guds engle dér os lære brat,at synge, som de sang i nat.Da vorde engle vi som de,Guds milde ansigt skal vi se.Ham være pris til evig tidfor frelser bold og broder blid!
Nu kan i jo öve jer lidt paa den.
Om kort tid vil jeg saa afhöre jer personlig.


Og nu til noget helt andet;
Min hjemmeside Geocities/dalwitz2002/vil ikke det som jeg gerne vil!
Jeg kan ikke aendre paa siden mere og det er ikke godt nu her til Juletiden.
Hvad siger du til det Thomas...du har anlagt den til mig


Haaber i alle har det godt (igen) Jeg har ikke Sörens nye telefonnummer.
Vi ses snart.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om