Gå videre til hovedindholdet

fridag

Jeg burde jo sidde på Fredericia Kursuscenter lige nu, spisende et rundstykke, mens jeg lyttede til fordragsholderens vise ord om, hvor svært det danske sprog er at lære.
Det gør jeg jo ikke, fordi jeg er trådt i Christoffers fodspor - og er syg. Han har gået nogle dage med feber, kvalme og utilpashed - og det følger jeg op på. I stedet vil jeg sætte mig foran tvet og se folketinges åbningsdebat.

Vi har så travlt for tiden, jeg har 30 lektioner om ugen og så snart jeg kan se en ende, kommer der en ny mundfuld - men hva, det giver jo ussel mammon.

Bliver formiddagens debat for kelelig, vil jeg afsætte nogle timer til min nye dvd - Band og Brothers - Spilsbergs fantastiske serien om E-kompagniets fremmarch gennem europa i 44-45.

Kommentarer

  1. Skönt layout, det bliver en nydelse at samle sine tanker paa skrift, man bliver nök mere seriös
    her, paa denne side kommer man ikke med gummistövler og lortejakke.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om