Gå videre til hovedindholdet

God ferie da.....

For at holde en god ferie, skal man have noget at holde
ferie fra, der er nok en del der ikke kan det endda. For-
henvärende og pensionister kan ikke engang det. I er
til at missunde og henvisningen til at nyde hvert sekund
skulle egentlig altid väre der for dem der jobber haard.
Naar jeg kl 8:30 ser ud af mit vindue og kigger ud i et
landskab hvor kun de träer der staar närmest aftegner
deres skelet i en ellers graa og taaget bagrund, hvor
det er umuligt at skelne himmel fra jord,- opstaar der
en längsel mod lysere tider. Der vil ikke kun väre
solskinsdage forude hvor det er värd at nyde hvert
sekund, men lad det dog storme med skyer der farer hen
ad himmlen lad byerne piske og träerne böje sig
hvilken frihed mod dette rögekammervejr.
Ärligt vejr.....
I dag den 16.Februar fylder Ulla Kersting födt Clausen
76 aar.

Kommentarer

  1. Du er altid velkommen til at holde ferie her på Frantz hansens alle 11.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om