Analyse af VM

Efter mange dages trist sparken rundt, spaken ned og sparken forbi, begynder flere og flere kampe at ligne den bold vi så godt kan lide. England mod Sverige var en klassisk opgør, med spillemæssige finesser og taktisk snilde - og som retfærdigt blev en pointdeling. Det var også en nydelse at se Portugal, i hvert fald i første halvleg, spille fodbold på trods af, at Scolari havde valgt grudstamen fra. Mexicanerne skal også roses, de spillede med og havde nok fortjent et enkelt point. Spanien står som de indtil nu bedst spillende hold. Deres kombinationer, boldsikkerhed og taktik gør de fleste modstandere møre på et tidspunkt - og så kommer de fortjente mål. Spanien er geheimfavorit. Det er italienerne også. På trods af svinestreger virker de som et af de taktisk bedst fundrede hold - og med evnen til at omstille sig. Argentina ligner en verdensmester - fysisk er de på toppen, spilemæssigt super og med de spillerer der kan afgøre tætte kampe. Brasserne, tja, en god midtbane, et nogenlunde stabilt forsvar og et angreb på sommerkoloni. Ronaldo og angrebsmakkeren Adriano løber de forkerte baner, vælger de forkerte løsninger og sparker den forkerte vej. Når brasserne møder et hold der kan sætte deres midtbane under pres og neutralisere Ronadinho - så bliver det meget svært for dem - og her kan Nike ikke redde dem - jeg tror ikke på Brasserne.
Inden vm havde jeg fidus til Sverige, og det har jeg stadig. De har holdet, spillet begynder og ligne noget - og nu får de en modstander, de taktisk kender. Jeg har ikke se Tysklands kamp mod Ecuador (de bonderøve, plantagearbejdere og sukkerrørsstamperer), men mener fortsat, at holdet ikke har format. De har fight, hjemmbane og FIFA bag sig - og er nok favoritter mod Sverige, men mens Tyskland kun har spillet godt indtil nu og mangler den svage kamp, bliver svenskerne stærkere og stærkerer. Hejrnen sig dog allivel Tyskland, men hjertet siger Sverige.