Gå videre til hovedindholdet

Fodbold ? nebensache..

Vi holder sommerferie - og nyder varmen i fulde drag. Alle tilgængelige timer forbringes i haven, i bassinet og foran gas-grillen. Vi var også en dag i Djurs sommerland, en god dag, med et kæmpe badeland, mange aktiviteter - og så startede dagen ellers med, at jeg blev påkørt i ventekøen. Det var ikke meget og takket være min jydekrog kom der ingen skade på min bil...

Det er juli den 6 - og som alle år deltog vi i fakkeltoget i går aftes, en fantastisk lun og mild sommeraften. Vi havde besøg fra Struer, så vi er ved at opbygge en lille tradition. I aften er der festfyrværkeri som vi forventer at overvære fra "vores" bænk på volden.

Jeg må indrømme, at jeg ikke så nogen af vm-semifinalerne.... ITA-D gad jeg ikke se da vi kom hjem fra Djurs. Jeg ville ikke have min fornøjelse ved boldspillet ødelagt - og nu ærgrer det mig at jeg ikke så det - ingen genudsendelser!!! F-P ved for en tur i byen, jeg havde håbet på Portugal men ak, de gamle fransakmænd klarede skærene - på en måde også ok.

NU vil jeg sætte mig på terassen. nyde en god svensk krimi (Stieg Larsson) og drikke kold cola mens jeg venter på tordenvejret.

Fortsat god sommer.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om