Gå videre til hovedindholdet

Ih, hvor er det svært...

Først og fremmest kan jeg ikke knække koden - for det andet var jeg supervisor idag for en børnehavepædagog.

Hun havde et problem med et barn der er lidt forsømt og en fader der kun tænker karriere - og det gik hun og rugede på. Jeg skulle så igennem en supervision få hende igang med en tankerække der kunne hjælpe hende videre. Fluks efter 5 minutters samtale havde jeg spottet problemet - hun skulle da bare tage en samtale med faderen - men et andet problem opstod, for en supervision skal tage ca. 90 minutter.....Hm, hm.

Jeg tog selvfølgelig hjælp fra mit reflekterende team, mine observatører og fra overguruen, hvilket bare gav mig rod frem for løsning. Efter ca. 1 time stoppede jeg seancen.

Se I, kære læsere, I en supervision må man nemlig ikke komme med tolkninger og løsninger, men via samtalen skal supervisanten selv opleve at kunne løse problemet - og det er diamentralt modsat min hverdag, hvor løsningere skal findes her og nu.

Jeg elsker at superviserer - og jeg synes det er fedt at få kritik - også den negative, for jeg føler virkeligt at jeg lærer noget.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om