Gå videre til hovedindholdet

Nytårsstatus 2006

2006 er gået utroligt hurtigt - og samtidigt har det været et langt og indholdsrigt år.

Først og fremmest er det året hvor Christoffer blev konfirmeret. De meste af vinteren og foråret gik med at forberede dagen - og vi er meget tilfredse med resultatet. Det er også året hvor mine børn er blevet store - hvor de begynder at blive mere selvstændige, og hvor vi har kunnet se ”frugterne” af vores ”opdragelse” - og også på det punkt er vi ganske godt tilfredse.

Caroline siger ganske ofte, ”jeg kan slet ikke huske at vi har boet andre steder”…. Næh, det kan jeg næsten heller ikke. Det er nu fjerde sæson i ”Nova” og vi nyder alle hvert sekund. Der er hele tiden opgaver der skal gøres, men det er med stor fornøjelse vi lægger planer, og vi glæder os hver gang det lykkedes. Vi er særdeles tilfredse med vores stuer, så nu går vi videre. Dette er børnenes hjem, det er her de vokser op og det er 6.julivej de vil forbinde med deres barndomshjem, godt sådan.

Den største del af året er brugt på arbejde. Der har været utroligt mange opgaver at tage fat på, der har været mange udfordringer og meget at lære. Foråret gik med at afslutte godt i min 9.klasse og påbegynde min uddannelse som supervisor. Efteråret blev præget af de mange børn der har brug for ekstra opmærksomhed - og november/december handlede i høj grad om en ny stilling. Det har været meget spændende, men også meget krævende. Jeg har arbejdet på VUC med ordblind voksne, jeg har haft 9 nationaliteter i min klasse, jeg har arbejdet med adfærdsvanskelige børn, støttet kolleger med stress, taget en svær uddannelse, udarbejdet planer og ideer for kollegers trivsel, deltaget i mange opkvalificeringskurser og, og, og sådan kan jeg blive ved.

2007 skal være et år, hvor jeg forsøger at bruge tid på andre ting end arbejdet. Bare fra august til november brugte jeg mere end 100 timer ekstra på mit arbejde - tid som jeg ikke får løn for. Den tid vil jeg hente her i foråret 2007. Jeg vil ikke mere aflyse aftaler med mine egne børn, fordi jeg lige skal ordne noget for kolleger og deres problemelever. Jeg vil gå hjem kl. 12 når jeg har fri kl. 12 og ikke lige ”i den gode sags tjeneste” blive en time ekstra - for jeg har brugt alt for meget tid på arbejde, tid som jeg hellere vil bruge på mig selv, min kone, mine børn og min familie.

Jeg takker alle for et godt 2006 - og ser frem til et 2007 med mere livskvalitet og mindre arbejdskvalitet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om