Gå videre til hovedindholdet

Professionsstrategi l (bloggens længste indlæg)

Efter en uge med mange møder, rigtigt mange møder, vil jeg nu sidde og filosofere over ordet "professionsstrategi" - som er et af de kommende modeord inden for undervisningssektoren.

Det forventes at jeg som lærer har følgende kvalifikationer;

1. Gennemføre undervisning
2. Konstruere undervisningsprogrammer
3. Kommunikere i og konstruere didaktisk teori


Hvorfor så overhovedet den snak, jo, ser I kære læsere, det hedder endvidere...

”Det er et kriterium for lærerprofessionalitet, at læreren kan handle selvstændigt på grundlag af en kundskabsbase, som kan sikre kvalificerede analyser og nogle overskridende refleksioner. Det er grundlaget for, at den professionelle lærer ikke er afhængig af kogebogsmetoder, modeluner og lægmandsmeninger om, hvad der er god undervisning”

Hm, hvor er vi så henne, er det min hverdag, dyrker jeg ikke en lærerprofessionalitet. Svaret er ganske nemt "NEJ" - ønsket er der, men mulighederne er begrænsede.

at læreren kan handle selvstændigt Nej, det kan jeg faktisk kun i meget begrænset grad. Der er kommer læreplander der nøjagtigt foreskriver hvornår elever skal lære navneord, min selvstændighed består kun i, at jeg kan vælge på hvilket tid af året eleverne skal lære navneord.

en kundskabsbase...nu må jeg le...den har jeg da, for da jeg gik på seminariet handlede det om Berlinmuren, hvilket nutidens unge ikke har et forhold til - og hvorfor skulle de også have det? Min kundskabsbase er ikke blevet professionelt opdateret gennem efter-, videreuddannelse. kurser eller tilbud om ekstra opkvalificering - så kundskabsbasen trænger til en opdatering.

Ikke afhængig af kogebogsmetoder....selv ikke i hjemkundskab er der råd til kogebøger. Jo, på grund af det tidspres der ligger i arbejdet er detofte fristende at ty til "kogebogen". Det materiale der løser alle klassens problemer på 15 lektioner eller den matematikbog der giver eleverne mest mulig selvstudium og mig mindst muligt tidsforbrug.

modeluner og lægmandsmeninger, om hvad der er god undervisning, her er nok mit største problem. Modelunen hedder testning, testning og testning. I yderste konsekvens giver dårlige tests mindre budget...hm...testning har været brugt i England og USA med det resultat, at eleverne blev dårligere og dårligere,det sociale niveau faldt og at det skrottes hurtigt. På samme tidspunkt indføres det i DK. På mindre end et år et f.eks folkeskolens afgangsprøve i Biologi lavet om 3 gange, uden at lærerne er blevet indformeret - faktisk er det netop nu således, at vi ikke ved efter hvilken prøveform eleverne skal op i til sommer, grotesk. Mine tosprogede elever skal også testes, hvilket de bliver i forvejen. Men nu skal tesyen gennemføres via pc, online og af alle elever. jeg har f.eks to somaliske 9 årige piger, der er kommet til DK for 3 måneder siden. De har aldrig tidligere gået i skole, kan ikke læse eller skrive og bruger kun danske ord som "sol, hus, bil, sne" - men de skal testes, resultatet kan jeg næsten allerede se.

god undervisning...det er hvad jeg oftest praktiserer. Jeg smider gerne bøgerne i en periode, involverer eleverne, provokerer dem og forsøger at give dem et ejerskab af undervisningen. Jeg underviser den enkelte elev der hvor eleven er - og med en indbygget progression, så målene er tydelige. Jeg spiller rundbold hvis solen skinner en dag - også med 8. klasse (de elsker det), jeg går til stranden og samler sten, tang og vandmænd, jeg tager nogle gange eleverne med hjem i haven og får et glas cola - alt for trivslens skyld. Elever der trives i et undervisningsmiljø, opnår også bedre resultater - de ved alle da (citat: Frank Hvam).

Jeg vil gerne være mere professionel, jeg vil gerne have højere status som underviser, men først og fremmest ønsker jeg, at de unge 16-årige vi sender ud til "samfundet", har lyst, viden og basis til at klare et voksenliv.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om