Gå videre til hovedindholdet

Morgenstund har...

Caroline kom letterer til skade under spring-træning i går aftes. Hun vred om på venstre ankel og må holde den meget i ro, så hævelse stille og roligt forsvinder. Jeg skal naturligvis blive hjemme hos hende idag, hvilket også passer mig udemærket - jeg har så mange opgaver jeg skal have løst, og med den intencitet der pt. er på arbejdspladsen, når jeg simpelthen ikke det der er mine opgaver ellers. Stoffer fik selvfølgelig også tilbudt en dag i sengen, men afslog med begrundelsen "Når jeg skal være hjemme, vil jeg have huset for mig selv..." og så drog han afsted. Hva faen er det for et barn vi får opdraget - han rykker overalt, fagligt, menneskeligt og involverer sig i mange opgaver. Efter han er blevet elevrådsformand (og modtager meget ros), var han f.eks til Topmøde på Fredericia kommune igår, samt bestyrelsesmøde (!) på skolen, hvor han fremlagde elevrådsarbejdet og projektet "god skole" for en samlet bestyrelse - lidt sejt.

Nå, arbejdet venter og Caroline keder sig allerede..

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om