Pyh, hvorfor er der altid så meget, når man til nytår lover, at nu skal det altså være anderledes....
Ikke er ord om stress herfra, næh, den kan tøjles, men hvor er der mange småting der hele tiden skal ordnes, nåes og arrangeres i hverdagen.
Min første måned er på den nye skole er gået ok, et rart job, rare unger, tossede forældre og stille kolleger - fint, fint. Så er der vinduerne, de er sat i bestilling og sættes i om nogle uger - der vil være brug for en, om ikke ung, så rask murer til at fuge etc. Facaden er også på trapperne, så huset står i udvendig pragt til maj.
Leder-Lone leder og arbejder meget, både som leder, men også som kommisionsmedlem i Undervisningsministeriet. Dagene er lange og også en del nætter må Caro og jeg klare os alene . så det bliver til pasta et par gange om ugen.
Kloge-Caro bliver klogere og klogere, skolen går forrygende og fritiden er fuldt optaget af gymnastikken og dansen - med aviser som afledning et par gange om ugen. Hun bliver også mere og mere selvstændig, så visse dage render jeg rundt for mig selv...ganske hyggeligt.
Christoffer har igen haft nogle hårde uger. Weekenderne har været brugt på skolen til træning.Udover rollen, har han også stået for en del af scenografien, den officielle plakat og program - og jeg kan høre på ham i telefonen, at han også glæder sig til nogl dages fortjent vinterferie.
Generelt må man konstatere, at hele familien er godt igang - et sundhedstegn i disse krisetider, og en glæde vi skal huske at nyde i vores travle hverdag..
Kommentarer
Send en kommentar