Naturligvis var ferien skøn. Stranden var fantastisk, der var ikke en sky på himlen på noget tidspunkt, vandet var varmt, lejligheden til 4 stjerner og det hele var nøjagtigt som vi havde ønsket os det. Dagene var, som de foregående år. Vi stod op omkring 9, gik til stranden kl. 10, gik derfra kl. 15, spiste og slappede af til 18, handlede ind til aftensmad (agurk, tomater, tzatziki, chips og cola), spillede, slappede af, gik en tur i byen omkring 21, spillede og nød aftenen på terrassen og gik i seng omkring 01 – dag efter dag. Denne gang havde vi også lejet en lille Hyundai, overraskende god lille bil, så vi kunne tage til Europas sydligste by og shoppe lidt. En uge med total afstresning, en god start på sommerferien.
Turen var lidt anderledes i år. Vi var på den sydlige del af øen, den del, der endnu ikke er "ramt" af turismen, den del, der stadig lever af olivenmarkerne og fetaen, den del, der er fattigst – og nok også hårdest ramt af den græske krise. Desuden boede vi på et Resort, et samling af hoteller, en verden for sig selv, med restauranter, underholdning, tennisbaner og alskens plat underholdning. Det betød også at er var mange små-børnsfamilier – ikke lige min kop the mere….
Sidste år i Rethymon var vi i en super-turist-shopping-kopivare-verden, Makriagalos var ikke lige gearet til garvede Kretarejsende som os. I den lille by var der 5 butikker – hvor priserne var for høje og varerne for gamle. Sælgerne var lokale bønder der måske håbede på et økonomisk opsving – men som slet ikke kan honorere de krav man stiller i 2010. Det er vist første gang vi er kommet hjem med så lidt krims-krams som denne gang. Det var tydeligt at krisen kradser i Grækenland. Der er tomme bygninger overalt, alle projekter er stoppet, der ligger nærmest spøgelses-hotel-byer mange steder. Kreta har altid set lidt usselt ud, men det var værre i år. Jeg tror man ganske enkelt mangler penge – og derfor var den strejke der gjorde at vi skule rejse 5 timer tidligere, også helt i tråd med tilstanden i landet.
Men.
At gå en tur om aftenen, med en blid brise fra havet og 25 grader – så er livet sgu skønt – og det håber jeg Kretanerne også husker på.
Lyder godt.
SvarSletSpecijal offer...he he