Familiedagbog

Forventningens glæde er jo som sagt den største - og jeg har store forventninger til i eftermiddag - for så vil jeg tage mig en lur. Torsdag er en "træt" dag pr. tradition. hos mig. Dagens to ture til banegården med hhv. Lone og Caroline er overstået, om lidt tusser jeg afsted mod arbejdet og dagens opgaver. Efter en kaotisk og forstyrrende morgensamlig og sang, skal jeg have tre klasser (70 elever) til morgenlæsning, hvor de sidder og laver skolearbejde på deres iPads. Da jeg er alene med dem, er der store risiko for at min radius er ret begrænset og så snart jeg vender mig bort, spiller ungerne på dem - det bør de ikke...  Derefter skal jeg lave diktat med min 3. klasse, det elsker de og de retter hinandens opgaver - og så går i de igang med læsebogen. Efter frikvarteret klokken 10, står den på IT - også i min 3. kl, hvor der idag skal arbejdes videre med Excel regneark. Klassen kan arbejde godt og sikkert i Word, Publisher, Powerpoint og derfor bruger vi lidt ti

Vores snart 10 år gamle "stammor" til hele katteslægten på 6.julivej blev fundet påkørt her til morgen. Det er vi ret kede af.....æv.

Jeg tror det er for tidlig med rababerkage i haven.

Som ivrige bloglæsere måske har bemærket, har husets beboere investeret i et kasse særdeles gode og dyre tush´er, men det løfte, at der dagligt skal laves en lille tegning. Efter 15 år som kreativ it-bruger er håndelaget indenfor tegne-håndværket forsvundet og selv de simpleste tegninger er en udfordring, både for tegner og betragter. Tilbage til 4. klasse, tilbage til basis, tilbage til de simple udtryk, tilbage til at bruge tid og håndelag - og som belønning vil kreativitetens muse en dag sætte sig på mine skuldre og belønne min jævne indsats. (Jeg overvejer en malebog...)

"Kunstneren" forsøgte at afhjælpe sin hjælpeløshed ved at sepia-farve billedet i den tro, at det ville fjerne blyantsstregerne.... det gjorde det ikke og af erfaring bliver man klog. At der oveni blev tegnet og farvet på glittet papir, gjorde ikke humøret - og ikke mindst resultatet bedre. Men i kunstens ånd censureres der ikke på denne blog, så denne snemand får sin plads i cyberspace´es evige liv. 

I et skab i Karl-Marx-Stadt har man genoplivet den tidligere østtyske stregspiller, Ernst Ueberlaufer, i et sidste forsøg på at tiltuske sig wm-titlen i håndbold. Skulle det vise sig at være en succes, er der allerede forberedelser omkring et lignende tiltag med Jurgen Sparwasser, Helmut Schoen og som prikken over i´et - Ernst Huberty....

Jeg går ud fra at forrige indlæg handlede om håndbold  - eller om EU, men i tilfælde af at det var håndbold, talte vi om der her i går aftes. Jeg har desværre ikke en eneste tysk tv-kanal mere, følger hverken med i Bundesligaen, delstatsvalg eller andet - men netop den håndboldkamp blev sendt på DR. Det var tydeligt fra starten, at de tyske spillere brokkede sig over kendelserne fra første sekund af kampen. Det var som at se Ballack... alt skulle kommenteres og diskuteres, som om det nogensinde har hjulpet. Hele attituden var som man ikke ønsker at se den - og frem for at glæde sig over udemærket spil og en uventet succes, var man sikkert allerede "Weltmeister" i hovederne. Naturligvis er det lidt ekstra svært når man skal møde værtsnationen, man skal ikke forvente hjælp og det tydeligste eksempel sidst i 2005, hvor værtsnationen vandt titlen på trods af dårligt spil og med meget dommerhjælp - og siden har holdet faktisk ikke præsteret.... har jeg nævnt at 2005 var i Tysk

Jeg kan ikke forstaa at en nation som Tyskland ikke kan sige ,de var bedre, vi tabte! I stedetfor leder de efter arsager hos sig selv og modstanderen uden at ordet bedre eller tabe maa forkomme.

Problem pc,problem pc med probemerpc nul ditten nuldatten nägter streiker utidig indblanen fra filer er ikke er blevet sprugt udförer og tillader programmer med problemer .

Endnu en weekend lakker mod enden, endnu en søndag aften hvor tankerne er i fuld gang med imorgen. Christoffer sidder i kælderen og har nydt sin eneste ugentlige fridag, imorgen står den igen på vikararbejde, SFO og Q8 til kl. 23 - lange dage han holder sig. De lange dage giver den fordel for hans far, at han kan låne hans nye Nikon spejlrefleks og forsøge at tage nogle seværdige billeder... Caroline er snart hjemme efter besøg hos sin Magnus i Slagelse, toget ruller ind kl. 23.06. Det er utroligt den energi nyforelskelse kan udløse. Nu var det ikke længe, så begynder hun på sine køretimer (!) så hun er igang inden sin 18 års den 8/2. Som tiden dog går.  Klokken 5.25 i morgen tidligt ringer vækkeuret med sin irriterende tone og så starter rumlen forfra. Lone afsted, Caroline afsted, mig afsted og Christoffer afsted - og i løbet af dagen, ses vi igen. 

Udhvilet, men småirritabel sidder jeg ved computeren og har netop opdateret min læseliste med Jussi Adler-Olsens seneste udgivelse, der var så dårlig, at det stadig kan irritere mig, selvom den er placeret på reolen igen.  Det irriterer mig også, at jeg kan kigge over på reolen og se den bunke af bøger jeg ikke har fået læst sidste år – hvad bruger jeg dog min tid til? Det kan jeg så småirritabelt selv svare på – ”tv”… Siden vi har fået tv i soveværelset, er litteraturen byttet ud med History channel, om barokken, om John F. Kennedy, om Mayaerne, industrialiseringen, mumier i Sydamerika og så videre. Det nyder jeg – men oplevelsen er ikke så ”blivende” som at læse en god bog, hvilket jeg så kan irritere mig over yderligere. 

Det tyske postväsen garanterer ikke for almindelige breve til udlandet og bortkommet post efterspores ikke. Luftpost

jamen her ser jo hygelig ud...