Gå videre til hovedindholdet

Forventningens glæde....


Forventningens glæde er jo som sagt den største - og jeg har store forventninger til i eftermiddag - for så vil jeg tage mig en lur. Torsdag er en "træt" dag pr. tradition. hos mig.

Dagens to ture til banegården med hhv. Lone og Caroline er overstået, om lidt tusser jeg afsted mod arbejdet og dagens opgaver. Efter en kaotisk og forstyrrende morgensamlig og sang, skal jeg have tre klasser (70 elever) til morgenlæsning, hvor de sidder og laver skolearbejde på deres iPads. Da jeg er alene med dem, er der store risiko for at min radius er ret begrænset og så snart jeg vender mig bort, spiller ungerne på dem - det bør de ikke... 

Derefter skal jeg lave diktat med min 3. klasse, det elsker de og de retter hinandens opgaver - og så går i de igang med læsebogen. Efter frikvarteret klokken 10, står den på IT - også i min 3. kl, hvor der idag skal arbejdes videre med Excel regneark. Klassen kan arbejde godt og sikkert i Word, Publisher, Powerpoint og derfor bruger vi lidt tid på Excel, som de også er meget gode til - og så i 3. klasse - wauw, sikke en klasselærer de må have. 

Efter 12-pausen, hvor jeg har en drengegruppe isoleret fra de andre - og dermed ingen pause - står den på akt, hvor jeg skal have startet en pigegruppe op. Den består af 5 piger der mistrives, der har lavt selvværd og faglige svagheder oveni - jeg skal finde en tilgang så de også oplever deres skolegang som noget de KAN og noget de vil. 

Derefter er dagen over, ingen møder, men til gengæld skal jeg planlægge fagdagen om kristendom for 4,5 og 6. klasse på fredag. Skelettet er på plads, nu skal der detailplanlægges - det tager et par timer. 

Måske henter jeg Caroline i Kolding kl. 3, jeg henter Lone ved banegården kl. 4 og Christoffer kommer hjem kl. 23,30 efter en dag i skole, sfo og på q8.

Det ligner en ganske almindelig dag...
Har intet med indlægget at gøre, men ser godt ud - synes jeg...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om