Gå videre til hovedindholdet

Gnoien - et nyt sted....

Nu skal jeg lige have tyret en 3-4 morgensmøger, så sætter jeg mig ind i den nystøvsugede Seat, fylder lidt benzin på hos Q8 og så går turen mod Rostock - hvilket er en generalisering af hele området hvor Far befinder sig. Jeg tager Christoffer og Lukas med mig - og så tusser vi stille og roligt af sted. Lige nu er det ikke lysten alene der driver værket - og det er altid en underlig følelses når man skal besøge far. Det gode er, trods alt, at vi skal besøge ham et mere permanent sted - en slags privat plejehjem, hvor han kan være i længere tid og hvor der ikke er så meget uro omkring ham. Han kan få det en smule mere privat, sit eget sted, hvor han kan restituere sig og forhåbentligt komme sig endnu mere. Jeg skulle oprindeligt have været omkring Tønning for at hente hans dåbsattest, men det blev ordnet via fax, så den tur udsættes. 

Vejret ser udmærket ud, det er ikke den store rejsedag - så jeg forventer at turen kommer til at gå uden de alt for store forhindringer. God tur til mig og "drengene"....

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om