Gå videre til hovedindholdet

Egypten, skønne land...


Tilbage fra Egypten. Uden souvenirs, men med lidt ,mavebøvl. typisk…

Sharm El Sheik var en meget god oplevelse. Vejret var som forventet, enkelte dage over 42 grader, hvilket nok er lige i overkanten, selv for os. Hotellet var fint og et godt og imødekommende personale. Poolen var helt fantastisk og maden var der ingen grund til at klage over. Lige overfor hotellet lå der et shoppingcenter med McDonalds (ikke en eneste gang!), Starbucks og en bazar-agtig arkade hvor der kunne kæbes alt mellem himmel og jord samt enkelte vandpibe (shiza)-barer – hvor især de unge damer hang ud hver, hver eneste nat. Alle vi mødte var venlige og positive og vi blev meget godt behandlet.

Det bedste var dog stranden. Fem minutter med shuttle-bus og så var man på hotellets egen strand. Rigtig strand var det ikke helt, men en klippe med otte meter ned til havet via en trappe og badebro. Et hop i dybet, det var dybt, og så befandt man sig i det mest fantastiske koral-rev med hundredevis af smukke fisk og koraller. En helt enestående oplevelse – det kan ikke beskrives hvordan det er at lille i vandkanten med snorkel og dykkerbriller og bare observere stimer af fisk i alverdens farver lige omkring en. Man kunne nemt få to timer af gangen til at gå - tiden bare fløj af sted. Det vil jeg gerne opleve igen.

Så var der alle de andre ting vi oplevede. Vi var på bådtur til tre forskellige koralrev, badede midt ude i det røde hav, fik næsten daglig massage, var i den gamle bazar (forfærdeligt…men interessant…), fik røget vandpibe (vil hellere ha en smøg..) og fandt et rigtigt supermarked med rigtige priser!. Der blev slappet af, hygget om aftenen i 33 grader (pyh) og i det hele taget nydt hele vejen rundt.

Flyveturen kan være lidt lang – fem timer – især når der på sædet foran sad et ungt par med en baby (8 mdr.) som panikkede over at ungen skreg i to timer. I hvis tarv er det at tage et spædbarn med i 40 grader – det burde forbydes. Hjemturen blev næsten fordinket tre timer i lufthavnen, men det gik uden større udfordringer, pånær da jeg havde glemt mit pas i bussen (der netop var kørt fra lufthavene) og jeg stod i tjek-ind… Jeg rendte rundt på p-pladsen i 40 grader og en puls på 220 – indtil Christoffer fandt passet i sin taske – hvor JEG havde lagt det..typisk.

Nu sidder jeg og kigger ud i regnvejret – det har regnet hver eneste dag siden vi kom hjem, det regnede også inden vi tog afsted. Fore feriedage tilbage – nærmest deprimerende, indtil jeg kigger mig selv i spejlet og ser min kulør – hehe. 

Stranden, hvor der blev dykket fra...


  
Fra bådturen, koralrev og skibsvrag.

Vandpibe-bar

Christoffer i poolen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om