Gå videre til hovedindholdet

Slutord



Opgaven er færdig og afleveret – og lagt i graven. Væk med teori og Utopia, væk med evidensbaserede undersøgelser og akademisk titelsnobberi (som i Morse…) og tilbage til virkeligheden på mandag. Nu skal ikke mere overveje den didaktiske trekant, finde løsninger og belæg på side 416 i en bog med kæmpe lix-tal, næh, nu skal jeg finde ud af hvordan en af mine elever kan fungere med nedsat adhd-medicin, hvordan en anden kommer tilbage efter 10 uger væk fra klassen, hvorledes lille ”my” får lært at læse, hvordan bordene skal stå, hvilke lektier der skal laves, rettes stile og opgavebøger, kopieres, uddeles, repareres iPads, afholde møder med konkrete problemstillinger og ikke mindst, være sammen med ”ungerne”.  Lad dem, der elsker det akademiske dyrke det og tænke løs, referere og udgive, men det er ikke en verden for mig. Jeg er for jordnær, for praktisk anlagt –god undervisning er blevet intuitiv via erfaring er interesse for samspil i klasserne. I min opgave undersøger jeg hvad jeg burde have gjort omkring en problematisk klasse – og til min overraskelse (ikke rigtigt), var det jeg gjorde, helt i overensstemmelse med de store tænkers tanker + tilsat mit håndværk. Nå pyt, som nævnt, opgaven er afleveret, håber jeg består – og så se tilbage på 7 ugers uddannelse der kunne vær så meget bedre, på nær al den fritid man fik.

Caro har klaret sin første eksamen på CBS, i jura – og bestod – hvilket er meget flot. Hun synes at trives i storbyen og nu hvor der er en bolig på plads til februar, er der falder ro på omkring fremtiden. Kontrakterne er underskrevet, advokaterne laver dokumenter og lejekontrakter til vores lejer – og jeg glæder mig helt vildt til at få lejligheden. Jeg synes den er skøn, har en god beliggenhed og med gode parkeringsmuligheder (!), så jeg kan sætte bilen og tage s-toget til centrum og nyde et museum, en koncert eller bare en Strøgtur. Det er naturligvis en dyr investering og betyder, at vi afskriver huset i Toscana (lidt æv), men dette er en bedre løsning for alle. Det er bestemt ikke en økonomisk gevinst, det koster os en helt del om måneden ud over den lejeindtægt vi får. Vi håber, at når vi sælger om mange, mange år, at der er lidt at tjene der så.

Apropos sælger, Christoffer sælger ikke i disse dage. For første gang i fire år har han fri mere end en uges tid. Han er i Struer hos bedstefar, hvor de hygger sig med god mad og et dagligt afsnit af ”Claudius” de kan sidde og gnække over. Hvor er det skønt. Herhjemme hos de to ”gamle” går det stille og roligt, der arbejdes og ordnes det det skal ordnes…

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om