Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra februar, 2017

Læs og forstå I

Carsten Jensen; Vi, de druknede. Tilfældigt lå "Vi, de druknede" fremme på hylden, så jeg tænkte, at den må jeg få genlæst. Men det har enenu lange udsigter, da læsningen for tiden er så absolut begrænset til 15 minutter før sovetid - og at bunken af bøger jeg skal nå at læse inden er alenlang. "Vi, de druknede" er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Jeg holder meget af beskrivelserne af Marstal, småborgeriet, sømændenes barske liv og det usandsynlige eventyr der følger. Jeg er pt. i gang med to bøger om anden verdenskrig, hhv. SS og D-dagen, jeg har den nyeste Guillou liggende og så trænger jeg også til at læse en god, ordinær krimi igen. Men ak, det gå langsomt, da især tv´et tager aftenes læsetid. Senest så jeg en interessant dokumentar om Bhutan, en om 2. verdenskrig i Kina og ca. 2/3 af en Wallander-krimi - så bliver der ikke læst meget derefter.

Snestorm i medierne.

Så kom det ventede og frygtede snevejr, med op til 20 centimeters dække i løbet af få timer og med store konsekvenser for kongerigets borgere. Der blev saltet på enhver asfalt dækket vej og cykelsti, tanks blev gjort indsatsklare på Fyn og DSB aflyste en del afgange. Politiet og vejdirektoratet twittede den ene advarsel efter den anden og det var lige før man blev opfordret til at hamstre gær. Snevejret varede flere timer – og i løbet af aftenen faldt der flere, jeg siger FLERE centimeter sne – og det var lige før jeg overvejede at overvej om hvor min sneskovl befandt sig. Og nu her til morgen ligger der sne alle vegne og visse steder flere centimeter højt. Hvis jeg ikke vælger min rute ud til bilen med omhu, risikerer jeg at afsætte fodspor og endda få våde sokker, hvis jeg var iført mine sandaler. TV2´s sendefladeviste her til morgen dramatiske klip af en traktor der var ved at blive vasket med højtryksrenser, næh, næh – ikke bare børste og vand, højtryk

Carolines fødselsdag, hurraaaa

I dag er det Carolines fødselsdag, hurra, hurra, hurra..... 22 år ældre er hendes forældre blevet siden hun blev født - lang tid og så alligevel så tæt på. Håber du får en god dag og bliver fejret på behørig vis, i dag og i weekenden.    Der skal da også lige en up-date med når bloggen nu er aktiv igen... Vi leder for tiden efter en lille billig bil til Caro og Philip. Det skyldes, at hun fra 01.03 er blevet udvalgt af revisionsfirmaet Beierholm som trainee - og har skrevet kontrakt for de næste år og fuld uddannelse. Det betyder også, at CBS ikke mere bliver primært uddannelsessted men udskiftet med hovedkontoret i Lyngby. Det betyder også, at uddannelse bliver betalt, at der udbetales løn og at hun kan kalde sig revisor om to år - for så at fortsætte karriere i virksomheden. Og derfor skal cyklen eller Metroen skiftes med en lille bil - lige nu tyder det på en Fiat 500, så hun kan komme godt igennem København om morgenen. Vi ønsker dig også tillykke med jobbet.