Gå videre til hovedindholdet

Læs og forstå I

Carsten Jensen; Vi, de druknede.
Tilfældigt lå "Vi, de druknede" fremme på hylden, så jeg tænkte, at den må jeg få genlæst. Men det har enenu lange udsigter, da læsningen for tiden er så absolut begrænset til 15 minutter før sovetid - og at bunken af bøger jeg skal nå at læse inden er alenlang.

"Vi, de druknede" er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Jeg holder meget af beskrivelserne af Marstal, småborgeriet, sømændenes barske liv og det usandsynlige eventyr der følger.

Jeg er pt. i gang med to bøger om anden verdenskrig, hhv. SS og D-dagen, jeg har den nyeste Guillou liggende og så trænger jeg også til at læse en god, ordinær krimi igen. Men ak, det gå langsomt, da især tv´et tager aftenes læsetid. Senest så jeg en interessant dokumentar om Bhutan, en om 2. verdenskrig i Kina og ca. 2/3 af en Wallander-krimi - så bliver der ikke læst meget derefter.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om