Familiedagbog

94 år, det var den alder Sigurd opnåede inden han gik bort. Stille og roligt sov han ind – og uanset alder og tilstand, bliver man altid overvældet af sorg når det sker. Sigurd har jo altid været der – nu er han ikke mere. Han har betyder så meget for os alle og gudskelov var han åndsfrisk til det sidste, så ham og Christoffer kunne se et par afsnit Claudius og Columbo sammen, i stilhed og ro. Æret været hans minde.

Koncertåret startede med Steve Hackett i Amager Bio - hvem fanden er han og Amager Bio? Så blev vi lokale, så Ida Nielsen i Pakhuset, eller hvad faen det nu hedder. Senest, i går, stod den så på Depeche Mode i Parken. Her om turen; Afgang fra Fredericia omkring klokken 15.30, stille og roligt over Fyn, med ankomst hos Caro i Valby ved seks-tiden. Bilen blev parkeret og så med s-tog og Metro ind på Nørreport. En rask gåtur langs søerne med Nørrebros opstart på Distortion som baggrundsmusik og saå var vi ved Parken i bedre tid end forventet. Efter en frankfurter og en masse trapper satte vi os tilrette på B-tribunen, forventningsfulde med et, for os, næsten ukendt band. Efter et typisk middelmådigt og larmende varm-up (The Horrors, bare navnet...) gik DM på kl. 20.45 og bregede derudaf til lidt over 23.30 - et brag af en koncert med vellyd, fint sceneshow og et skarp rutineret band der bare var såååå godt. Mit kendskab til Depeche Mode var overfladisk. Naturligvis kender man de