Depeche Mode - jeg overgiver mig....

Koncertåret startede med Steve Hackett i Amager Bio - hvem fanden er han og Amager Bio? Så blev vi lokale, så Ida Nielsen i Pakhuset, eller hvad faen det nu hedder. Senest, i går, stod den så på Depeche Mode i Parken. Her om turen;


Afgang fra Fredericia omkring klokken 15.30, stille og roligt over Fyn, med ankomst hos Caro i Valby ved seks-tiden. Bilen blev parkeret og så med s-tog og Metro ind på Nørreport. En rask gåtur langs søerne med Nørrebros opstart på Distortion som baggrundsmusik og saå var vi ved Parken i bedre tid end forventet. Efter en frankfurter og en masse trapper satte vi os tilrette på B-tribunen, forventningsfulde med et, for os, næsten ukendt band.

Efter et typisk middelmådigt og larmende varm-up (The Horrors, bare navnet...) gik DM på kl. 20.45 og bregede derudaf til lidt over 23.30 - et brag af en koncert med vellyd, fint sceneshow og et skarp rutineret band der bare var såååå godt.

Mit kendskab til Depeche Mode var overfladisk. Naturligvis kender man de største hits, men det var også det, de seneste album var hørt bevares, men hvordan er de? Jeg anede det ikke - det ved jeg nu.

Det er et band der kan deres metier. De er ikke crowd-pleasere, spiller deres valgte numre, er lidt skæve (i musikalsk henseende), sorte (som i mørke) og elektroniske musikere der spiller rock bedre end de fleste rockband jeg har hørt. Det mindede mig lidt om Rammstein i lydbilledet, men ikke så teatralske. De spiller langsomme numre og krydrer deres sceneshow med fantastisk lys og grafik der er anderledes, men superpassende til de budskab de kommer med. En snart af New Order i det elktroniske, men umiskendeligt Depeche Mode.

Til koncerter er jeg normalt mest til upbeat, men her var det de langsomme og dystre - og ukendte numre der var mest spændende og dragende. Forsangeren var fantastisk. Aktiv med karisma og en fed stemme live. resten af bandet, de to andre, var tydelige og skarpe og trommeslageren var nok det bedste jeg nogensinde har hørt - wauw. Fem store fede stjerner herfra til koncerten.

Omkring halv tolv vandrede vi tilbage til Nørreport gennem resterne af Distorsion og mange breezers, fik sagt godnat til Caro - ig var hjemme klokken 02.00. En dejlig dag og en skøn koncertoplevelse var overstået. Nu står den på Sting næste gang, den 27.06 - i Sønderborg.