Gå videre til hovedindholdet

The Stones i Parken..

I 2006 skrev jeg på bloggen; at det sikkert var sidste gang man kunne opleve Rolling Stones live og at jeg gerne ville have nogen at dele mine koncertoplevelser med.

I 2017 var jeg til Rolling Stones i Parken og havde Christoffer med mig - og i den forløbne tid har vi været til 26-28 store koncerter.

I 2006 var jeg begejstret for oplevelsen i Horsens, men koncerten i går overgår den med mil. Det var ganske enkelt en super-fed oplevelse med et band, der viste spilleglæde, format og et godt show - og det af en gruppe herrer på over 70!

Vi havde rigtigt gode pladser til 1500 stykket, en pebret pris, bestemt for dyrt - men alligevel penge givet godt ud. Efter en lang arbejdsdag tog vi afsted omkring kl. 16 - tullede over det overfyldte Fyn, jeg hader den rute, kørte bedre over Sjælland og parkerede i Valby lidt over 18. Efter en hurtig sandwich, en cola og en tissetår kørte Caro os mod Parken - tusinde tak for det - hvorefter vi stillede os i kø. Der var ekstra check-points uden for Parken hvilket resulterede i kæmpekøer og kaos. Vores kø flyttede sig ca. 25 meter på 30 minutter, så koncertstarten føltes langt væk - og da en gigantisk regnskylle også valgte at deltage var begejstringen afløst af vrede mod arrangørerne og vejrguderne. 

Da vi så skulle ind i Parken gentog farcen sig. Kø uden ende, uden start - ingen anede hvor man skulle stille sig. Ingen lys, ingen skiltning - ganske enkelt håbløs logistik og det bragte minder fra Skanderborg tilbage. Efter i alt to times i kø, kom vi til vores pladser - og så var alt glemt - de var fantastiske.





Vi slap for varm-up-bandet, gudskelov, og 21.15 gik Stones på scenen til "Sympathy for the devil", en af mine absolutte favoritter og så startede festen. Den ene klassiker fulgte den anden, godt og tæt spillet (!) og understøttet af et fantastisk sceneshow, nok det bedste jeg har oplevet, bestående af 4 gigantiske 20 m. høje hd-skrærme, med skarpt billede og grafik passende til sangen - hver gang anderledes - fænomenalt. Efter to timer lød de sidste toner af Satisfaction, ikke det nummer jeg synes specialt godt om, og koncerten sluttede med lidt fireworks.

Bandet var i top, lyden var godt, pladserne var gode - og humøret var højt og man havde en stor tilfredshed i sig. Caro ventede det aftalte sted, tusinde tak for det igen, igen, og omkring midnat var vi i Valby, fik en cola og endnu en tissetur, inden Chevroletten satte kursen hjemad. Vi var i Fredericia 02.10

Som jeg sagde til Christoffer; det er ubetalelige oplevelser vi har til koncerterne - uanset regn, kø og til tider dårlig lyd - Rolling Stones var et absolut toppunkt.

Og jeg forventer ikke at skulle opleve dem igen om 12 år....

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om