Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra maj, 2018

Godmorgen, morgen.

Vågnede kl. 04.11 og kunne ikke sove mere...typisk... Der går ikke en dag uden at jeg tænker tilbage på turen til New York. Mangfoldigheden og anonymiteten, det pulserende liv og lokalkolorit i en smeltedigel af lys, lyde, mennesker - helt fantastisk. Men tanker er ikke alt. Overenskomstforhandlingerne er overstået - jeg har med vilje undladt at bruge tid på det tidligere, da jeg var meget skeptisk overfor det min fagforening havde valgt som udgangspunkt - og - jeg er desværre ikke blevet skuffet - for aftalen er, efter min mening, Kejserens nye klæder, nul og niks - nada - intet - nul. Da forhandlingsformanden kom marcherende ud fra Forligsinstitutionen med sejrspose som Cæsar selv, havde jeg et håb - det snart blev fjernet. At det er en sejr at man har nedsat en kommision der skal kigge fremad er i min verden latterlig. Nu har vi haft denne aftale i fem år - og nu vil man altså bruge tre år på at undersøge hvordan den kan forbedres - det betyder 8 år uden overenskomst for mig