Godmorgen, morgen.

Vågnede kl. 04.11 og kunne ikke sove mere...typisk...


Der går ikke en dag uden at jeg tænker tilbage på turen til New York. Mangfoldigheden og anonymiteten, det pulserende liv og lokalkolorit i en smeltedigel af lys, lyde, mennesker - helt fantastisk.

Men tanker er ikke alt.

Overenskomstforhandlingerne er overstået - jeg har med vilje undladt at bruge tid på det tidligere, da jeg var meget skeptisk overfor det min fagforening havde valgt som udgangspunkt - og - jeg er desværre ikke blevet skuffet - for aftalen er, efter min mening, Kejserens nye klæder, nul og niks - nada - intet - nul. Da forhandlingsformanden kom marcherende ud fra Forligsinstitutionen med sejrspose som Cæsar selv, havde jeg et håb - det snart blev fjernet. At det er en sejr at man har nedsat en kommision der skal kigge fremad er i min verden latterlig. Nu har vi haft denne aftale i fem år - og nu vil man altså bruge tre år på at undersøge hvordan den kan forbedres - det betyder 8 år uden overenskomst for mig - og uden garanti for forbedringer! De 511,- kr jeg har betalt hver måned siden 1989 kunne -og kan for fremtiden - bruges anderledes. Det ville give mig en "lønstigning" på yderligere 6000,- kr pr. år, penge der kan bruges på feks. hus - og dermed forøge min egen værdi, da fællesskabets værdi for mig er kraftigt dalende. Min pensionsalder er sat i vejret, min pension er faldet, mine muligheder for at få reduceret tid (når det bliver aktuelt) er stort set væk - til fordel for de "nye" - er det så ikke deres tur til at betale? Jeg har besluttet mig for at forlade min fagforening gennem 31 år - svarende til 170.000 indbetale kroner. Jeg har ikke et sekund været ledig, jeg har ikke et sekund tidligere ikke bakket op om min forening- jeg skylder intet...

Men penge er ikke alt.

Der er blevet brugt godt med tid på haven i de senest weekender - og den ser godt ud. Stille og roligt forvandles den til den oase vi ønsker os. Nu mangler vi kun at vejret bliver til sommer i løbet af de næste måneder.