Gå videre til hovedindholdet

Anmärkning til de to sendte billeder!!!!!

Alsaa ad/1:
Poul Dzninisch var bror til Hedwig Clausen mine börns farmor i Tönning.
Billedet er taget efter han havde modtaget das "verwundeten Abzeichen", og "Sturmspange"
for deltagelse i et lykket Angriff. Han var blevet blind paa det höjre öje. og havde en staalsplint
i hjernen (Schlefe!) som vandrede. Han boede en tid efter krigen i Tönning og var en dygtig og afhold tömrer. Da jeg forlod Tönning var han flyttet til Braunschweig. jeg hörte aldrig mere om
ham. Han var yngre end min mor. Men mon ikke han har sluttet sin livskariere?.
ad/2
Billedet viser Gisela födt Johannes Clausen med mand.Kusine til mig. Gisela gift Clausen med min bror Gynter som ikke er mere. Bagved Bernd Clausen ugift (bösse). Min faetter! sa Ulla ,Villi
Hern Mögmarkt og Hans Kersting. Det muntre selskab blev optaget udenfor Tönnings kirke
ved Dieter Clausen`s begravelse. Sa meget Familiehistorie.

Nb. Jeg har lige besluttet at den bog du spurgte om gir jeg dig i Julegave; färdig!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om