Gå videre til hovedindholdet

Venter og venter og venter

Er lige ude på skolen et smut for at tænke på noget andet men synes ikke det er en succes.Tanja har det fint,men vi ved jo heller ikke helt hvor slemt det bliver...endnu.Tror nu nok jeg skal overleve,har noget reb jeg kan binde mig fast til føde sengen med...et trick sømændene i gamle dage brugte.Jeg skal hilse alle fra hende,hun har hviledag idag,lægerne skal idag finde ud af om de skal fortsætte med pillerne eller om de skal igang med drop eller overveje kejsersnit.Jeg har prøvet at fortælle babyen hvilken vej den skal men hun er ikke inde i det danske sprog endnu.Når jeg tænker på fødslen ser jeg den scene fra Ace Ventura,hvor han skal ud af næsehorns kostumet....creepy....
Anyway,ud skal den og inden jeg kommer til at føle mig som et skvat vil jeg ordne nogle ting derhjemme,ved mor har snakket med jer og når det går igang skal jeg nok selv ringe.Vi ses

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om