Denne søde planlægningstid....

Hvert forår er der flere følelser der rammer mig.

1. godt at jeg ikke skal til eksamen...
2. at finde en ny arbejdsplads....
3. stress i forbindelse med planlægning af næste skoleår...
4. lejrskolerne venter...

ad1:

Når foråret rammer og jeg mærker solen mod ansigtet, kommer den dårlige samvittighed op i mig i et ganske kort glimt - æv, jeg har ikke forberdt mig godt nok. Det er kun et sekund, så lægger jeg mig på knæ og roder lidt i blomsterbedet.

ad2:

jeg kører altid sur sidst på skoleåret. Jeg synes man laver det samme år efter år, at kollegerne er dovne, at min indtægt burde være højere og at jeg er bestemt for noget mere. Det har ikke været så udpræget endnu - jeg har mit på plads, har efterhånden en vis statur blandt leder og kolleger - så jeg kan næsten vælge og vrage.

ad3:

I 15 år har jeg planlagt mit skema og arbejdstid så jeg ikke fik for meget overtid, at jeg tilgodeså så mange som muligt - samtidigt med, at jeg også fik en nogenlunde arbejdstid. Hvert eneste år, hat min ledelse lavet det om og om og om og om - så I år tænker jeg kun på mig selv, min fremtid og min hverdag. Jeg har tidligere klaget til ledelsen over, at jeg blev brugt som "brandmand" i teams hvor det ikke fungerede, hvor ungerne var idioter eller hvor der lige var plads - det fik jeg intet ud at andet end "du er så god til det" - tak skal du have. I år torede jeg at det kunne undgåes - jeg har valgt til og fra - og idag kom min ledelse med forslaget om fuld tid i vores strukturklasser (de værste rødder) - og igen vil jeg jo gerne alt.... Og for første gang fik jeg rigitg ros af ledelsen "du er skidegod til de elever" - så jeg forventer, at NÆSTE år, tager jeg strukturklasserne. Tak Bertel for din invandrerpolitik - du tager mit foretrukne levebrød ud af munden på mig....

ad4:

Om en uge cykler jeg rundt på Samsø med 17 tyve, løgnere, baryler, selvmordskandidater, etc. og nyder solen, vinden i ryggen og en cigaretpause. Jeg får præcis 408 kr. for en uges vagtarbejde. T dage efter hjemkomsten står den på København, en tur som jeg har lavet 10 år i træk - og som jeg holder utroligt meget af. det bliver nok den sidste i denne omgang...

Nu burde jeg vel lave mit arbejde frem for at trække tiden på Bloggeren...

Tak for god ro og orden.