Tiden gaar sin gang...

Ja, ja, hvornaar tänker man over tidens endelig? Ikke hver dag, jeg-, naar
jeg i avisen eller andre nyhedskilder bliver mindet derom, paven döede
for ham er tiden altsaa ogsaa endelig, han var en "gammel" og syg mand
diverse sörövere og fyrster ta`r ogsaa billetterne, jeg staar ryster en halv
gang paa hovedet og tänker: saadan er livet. Anderledes tar det i mig naar
jeg hörer om Niels Henning Örsted og Ebbe Klövedal Reich har sluttet af,
begge to yngre end mig, og selv om jeg ikke kendte nogen af dem personlig
hörte de da med til min tilvärelse, det var det der dannede kulisserne uden
om min verden og for dets billede. Hele ens tilvärelse bliver der jo rent
rundt i kulisserne og revet ned, bygget op og om, men her bliver man varskoet
og vender sig til det og afhängig i hvilket livsafsnit man befinder sig i har det
svingende interesse. Men saadanne nyheder kommer det tättere ind paa
livet og rastlösheden breder sig, hvad var der nu du skulle naa og ordne inden
din tid er endelig. Jeg befinder mig trods alt i den alder hvor sandsynligheden
stiger. Men tiden gaar sin gang og naar jeg har lagt avisen fra mig og falder
lidt til ro tänker jeg paa hvad jeg i morgen skal starte paa.