Gå videre til hovedindholdet

Christoffers stil


Afhøringen af fange nr. 676

Jeg siger ingen navne. Det hele begyndte jo med, at den der kælling ? hun ville sgu´skilles. Hvad fanden bilder hun sig ind, hun skal da have en lussing.
Nå ja, så blev jeg jo lidt deprimeret og de der politimænd sagde jo, at jeg ikke måtte komme ud og snakke med hende. Hvad fanden bilder de dem ind?  Bare forbi de går rundt med hatte og skilte og dolk, hvad skal de med dem? de slår jo ikke nogen.
Nå, tilbage til historien. Ham ovre i 13 b, jeg nævner jo ingen navne, men ham over i 13 b, han tilbød mig sådan en nedstryger ikke? Sådan en kunne jeg sgu godt bruge ? så kunne jeg slippe ud lidt tidligere end planlagt ? og få snakket ud med hende der, den skide kælling. Så skulle jeg også bruge et reb og jeg sagde til de forbandede politimænd, at jeg kunne bruge lidt snor og det ville de godt give mig og så lavede jeg et reb.
Ja, jeg siger ikke hvor jeg fik det reb fra. Og så en dag, havde jeg bare nok, så savede jeg de skide tremmer ud og så ham den pis-politimand ude ved muren, han står bare der og venter på at jeg slipper ud. Han skal ikke stå der den skiderik. Bare fordi man vil lave et bette flugtforsøg, jeg mener, et genforeningsmøde, så skal alting bare ned ad bakke, ikke?
Det er bare ikke retfærdigt. Og så sidder I alle sammen der med jeres slips og tror I er kong?.kong Gulerod, ha ha ha. Men i virkeligheden ville jeg jo bare give hende nogen klask, jeg mener kram, nogle store kram fra gamle bamsebjørn.
Nu gider jeg ikke snakke mere med jer ? kong Gulerødder, farvel.

Christoffer 7a.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om