Gå videre til hovedindholdet

Familietraef

Ulla og Hans Kersting har väret i Walkendorf et par dage.
Udstillingen af de tre söskende blev afsluttet og billederne
transporteret hjem igen. De boede de to nätter i Alte Ausspanne
og fredag den 10. besögte vi vores fätre i Rostock.
Alfred er 83 aar enkeman og lever i Warnemünde i en flot lejlighed
hvorfra han kan se östersöen og havneindlöbet. Günter er 81 aar og lever
med sin kone Gertie som er 82 i et af de utallige boligsiloer i Rostock.
Ved mödet hos Günter blev der som jo oftes ikke talt om sygdom og ens
elendighed, men om vores fälles familie, Morfar og mormor fra Danzig
Det var godt at faa frisket historierne op af öjen og tidsvidner.
Der var hilsener til alle den store families medlemmer i nord syd öst og vest.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om