Gå videre til hovedindholdet

ingen titel

Efter en lille fiskeforgiftning - en syg datter, en kone med undervisningsministeriet i Århus og generel vintertræthed, var det første arbejdsdag i denne uge for mig. først et par timer på skolen, så på vuc og derefter på supervisionskursus... og, hold kæft hver er jeg træt nu.

Jeg håber alle efterhånden har fået deres invitationer - og håber ligeledes, at tilmeldingerne strømmer ind snarest - (en del af Lone familie har givet svar, så kom nu...). Vi glæder os, er i fuld gang med diverse bestillinger - og nyder ellers livet i frikvartererne...

Kommentarer

  1. i Danmark er der fra enhvert punk höjst 50 km til havet.... hvordan kan man faa en forgiftning? har i
    sulet jer i pacifik hummerrejer?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om