Gå videre til hovedindholdet

Livet og vejret.......

Der er da godt at omgivelsen hele tiden giver
eksempler paa at "det kunne vaere meget vaerre".
Hvis vi boede i Bayern eller ved vestkysten i Japan.
Her har man snehöjder pa 250 til 450 centimeter, der
er vores 20-30 cm ikke saa slem.
Vi var lige kommet hjem fra et kort besög i Kaltenkirchen
og jeg havde fordelt min snue der da vinteren startede
en ny runde, foraaret ligger knock-out i det neutrale
hjörne og dommeren taeller. Jeg ser med gru at der
ikke rörer sig noget i hjörnet. At det nok har en ende
engang og vinteren bliver besejret er ifölge Dirck
Passer "hven ve om vi overhoved for et föraar?"
ikke saa sikkert.
Hvorom alt jeg er saa trät af den kamp og särlig i denne
uge hvor jeg passer vejen voran vores del af blokken,
söndag blev det til tre udrykninger, fru Wald skal
da gaa sikkert til skraldespanden.
Jeg faar da malet noget, alle mine halvfertige billeder
gör jeg nu ganske simpelt hen faerdig.
Ellers gaar det da nogenlunde og den 15 naar Jutta
fylder aar skal det nok blive mildere.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om