Familiedagbog

Lone og jeg går herhjemme i en tilstand af glæde og stolthed. Bare rolig, vi venter ikke familieforøgelse, snarere tværtimod. Vi har fået Christoffer ind på en efterskole fra august 2008, og ikke bare en eller anden efterskole, men Vostrup Efterskole. Vostrup efterskole er en af landets mest anerkendte efterskoler indenfor musik og teater. Der er 72 elever om året - og med ventelister på omkring 100 - og kun seks pladser tilbage til skoleåret 2010/2011, er det usandsynligt heldigt, at der netop var plads til Stoffer. Skolen har fantastiske faciliteter. En supermoderne teatersal, koncertsal, øverum, musiklokaler, kostumestuer osv - og oveni fungerer steder som et kulturelt center, der besøg af kunstnere og musikere i verdensklasse - og eleverne får ofte undervisning af kunstneren når de kommer forbi. Skolen er kun for elever med musik og drame som interesse. Det er ikke vidunderbørn der skal uddannes - men det er skolens mål at "uddanne" unge kulturbærere, et forstadie til K

Så er weekenden ved at være ovre - og jeg føler det som om jeg slet ikke har ahft weekend. Fra fredag til lørdag var jeg på pædagogisk weekend, på Rødding Højskole. Noget elendigt gammelt lort - ganske forfærdeligt nedslidt og utidssvarende. På kurset var der forskellige oplæg fra store tænkere som Knoop og stand-up om aftenen med en i diot fra Aahus. Kom i seng klokken 03.00 og var klar til morgenmad kl. 0700 - og derefter flere foredrag til 12 - og med bus til Fredericia kl.14 - hjemkomst 15.20. Klokken 18.30 på vej til fest i Pjedsted, musik, dans og fadøl til 0300 - og så i seng. Mødte en herre fra grænseforeningen mens jeg stod på trappen og røg. Hann fortalszte att haan vaa fraaa sytslesvik - og da jeg nævnede at jeg havde rødder i Tønning, blev der vakt lidt interesse hos ham. Han spurgte til navn - og da han fik det, vakte det åbenbart nogle minder om ham. "Gerhard Clausen...hmmm, Tønnning...hmm" "Jeg er fra Frederiksstad...". "Din far, er han ikke lidt

Tak for invitationen, det var på tide. Men ved nu egentlig ikke hvad jeg skal skrive... Så god weekend til jer alle...

Synes ikke hun dukker så meget op her på bloggen. Hun kan inviteres med -fingrene væk fra mine kommentar.

Tilykke med dagen lille Lone. Jutta Langben og jeg önsker dig alt godt og en god dag.

Herman Bang rapporterer direkte fra branden i Tønning kirketårn.

Tiden flyver afsted og inden længe,uge 43, går turen til berlin. Jeg vil høre om der er nogen seværdigheder som skal opleves. Thai-shows og lignende har vi allerede adresserne på.

Jeg giver fra i år en smukt dekoreret tallerken. I kan vælge mellem Clausen eller Sigrid som tekst.

6.22 Uret udsender en forfærdelig tone. 7.00 Kører Christoffer til Pjedsted, hvor han er i praktik denne uge som elektriker. 7.40 Kører Lone på VUC, Caroline cykler i skole. Trafikuheld på Strandvejen. 8.07 Ankommet til skolen, med besvær, alle veje omkring skolen er lukkede pga. vejarbejde, mange kolleger er nødsaget til at holde ved sygehuset! 8.10 Afleverer Carolines sportstaske. 8.15 AKT--timer, en akut elev sendes op til mig. Han har uddelt øretæver fra morgenstunden. Efter samtale udfyldelse af log-bog, samt en omgang Uno (jeg lader ikke ungerne vinde). 9.45 Afløsning i Pusterummet (specialpædagogisk tiltag i år som jeg er koordinator for), kort kolegasamtale om dagens forløb 9.50 En smøgpause ude på vejen - samtale med kollega der er blevet ramt af en depression. 10.05 AKT med krigstraumatiseret dreng, der lever i sin helt egen drømmeverden. Vi udfærdiger en kontrakt om mødetid, aftaler med mig etc. 11.15 Jeg udskriver kontrakten og udfylder logbog om eleven. 11.35 SMS fra Carol

Min kalender er væk, hjælp, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre - jeg ved ikke hvilke aftaler jeg har har, hvornår jeg skal møde, hvornår jeg skal være gårdvagt etc... Jeg har endda udlovet 100,- kr i findeløn, men det gider ungerne sgu ikke......Havde det været i de gode gamle dage, havde vi splittet husen for en liter cola fra banegården - til deling...

http://www.123hjemmeside.dk/Skitfisk/1528971

Fra Pi`s liv af Yann Martel Kristendommen er en religion der har travlt. Tænk blot på, at verden blev skabt på syv dage. Selv på et symbolsk niveau, må det vel siges at være en hektisk skabelsesakt. For et menneske født i en religion, hvor kampen om en eneste sjæl kan være et stafetløb gennem mange århundreder, hvor stafette rækkes videre gennem utallige generationer, har kristendommens målrettethed en svimlende effekt. Hvis hinduismen flyder stille som Ganges, buldrer kristendommen som Toronto i myldretideen. Den er kvik som en svale, presserende som en ambulance. Den vender på en tallerken, udtrykker sig på et øjeblik. Fortabt eller frelst på i løbet af et sekund. Kristendommen rækker gennem tiderne, men i sin essens eksisterer der kun en tid: lige nu.

Jeg har aldrig ment, det var "nu" det rette tidspunkt for en forandring i mit liv. Til gengæld tog de forandringer der kom udefra, mig altid på sengen.

Jeg synes lige skoleåret er gået igang, og alligevel er der et par kolleger tæt på, der er ved at gå ned. En rigtig god ven har endda sagt op - som lyn fra en klar himmel (septemberhimmel). Hvad er det lige der sker? Hvorfor ved jeg ikke sådan noget - jeg synes da ellers jeg er en opmærksom kollega... Jeg bliver lidt forskrækket når jeg læser det i en mail....det er så upersonligt - og jeg ved da også, at der har været en masse faresignaler. Han fik som nyuddannet lærer en forbandet lømmelklasse overdraget - allerede det var en svinestreg fra ledelsen og så, fik han heller ikke opbagning fra hans teammedlemmer. Og han er jo en frisk fyr, der griner lidt af de ting han har oplevet som ny lærer, men nu med den pludselige opsigelse, har han sikkert grædt indvendigt. Arrgh, hvorfor kan folk ikke bare reagere som mig.... Clausenklanens vugger har ikke ligefrem været overfyldt med talenter og overnaturlig hjernekapacitet - men en ting er jeg glad for at have, og som vi alle har - vi er nogl

Brum...brummm medens jeg sidder og plejer min september forkölelse med ukontroleret aflöb af hovedets vandforsyning gennem öjne og näse, sväver en redningshelikopter ned paa gräs- plänen foran huset. Ah..se der er dog mennesker der har det värre end mig. Da den er landet stimler folk sammen, fädre viser og forklarer deres börn hvordan en saadan tingest virker og folk begynder at snakke sammen og der udvikles en folkelig atmospfäre. Efter en halv times tid starter den igen, uden patient om bord, naa gudskelov det har nok ikke väret saa slemt. Den forsvinder ud af mit synsfelt og jeg skimter gennem taarer igen den blaa september himmel.