Råb op - og take care

Jeg synes lige skoleåret er gået igang, og alligevel er der et par kolleger tæt på, der er ved at gå ned. En rigtig god ven har endda sagt op - som lyn fra en klar himmel (septemberhimmel). Hvad er det lige der sker? Hvorfor ved jeg ikke sådan noget - jeg synes da ellers jeg er en opmærksom kollega...
Jeg bliver lidt forskrækket når jeg læser det i en mail....det er så upersonligt - og jeg ved da også, at der har været en masse faresignaler. Han fik som nyuddannet lærer en forbandet lømmelklasse overdraget - allerede det var en svinestreg fra ledelsen og så, fik han heller ikke opbagning fra hans teammedlemmer. Og han er jo en frisk fyr, der griner lidt af de ting han har oplevet som ny lærer, men nu med den pludselige opsigelse, har han sikkert grædt indvendigt. Arrgh, hvorfor kan folk ikke bare reagere som mig....

Clausenklanens vugger har ikke ligefrem været overfyldt med talenter og overnaturlig hjernekapacitet - men en ting er jeg glad for at have, og som vi alle har - vi er nogle brokrøve (blogr...) der siger til når det bliver for meget og som ikke er for stolte til at indrømme når det hele er LORT. Mine koleger kan tydeligt se når der er noget der ikke passer mig, de kan se når jeg er vred eller når jeg synes de er latterlige (ikke altid heldigt), men de ved også, at når jeg beder om hjælp, så er det reelt - og når jeg tilbyder hjælp, så kan de også forvente den.

I sidste uge havde jeg en kollega der blev overfaldet af en elev. Jeg var den eneste kollega der tilbød hjælp og omsorg, end ikke ledelsen kunne få lettet røven. En anden kollega blev overfaldet i fredags og stortudede - og ledelsen kom til mig, og bad mig om at tage en samtale med hende - hvilket jeg selvfølgelig gjorde. En tredje kollega er langtidssygemeldt, så vi er et par gutter der er ved at planlægge en picnic hos hende. Vi dukker op en dag, med mandkurv, vin og chokolader - og forsøger at skabe lidt god stemning og vise, at ingen bliver glemt af os. Og så er der så dagens opsigelse - æv - jeg holder af ham, har forsøgt at ringe og sms´e, men har endnu ikke fået nogen reaktion.

Har idag haft Søren og Sigrid, og Lotte forbi, skønt, vi skal huske at passe på hinanden.