En arbejdsgiver giver en ansat en arbejdsopgave, under forudsætning af, at den ansatte holder styr på sit tidsforbrug – og giver en halvårlig redegørelse derom. Arbejdsopgaven bliver løst til punk og prikke af den ansatte, endda i en sådan grad, at den ansatte skal ud på andre virksomheder og berette og lære andre ansatte, hvordan de opnår en succes svarende til den første ansattes. Og arbejdsgiveren soler sig i lyset af den ansattes succes med arbejdsopgaven i sådan en grad, at arbejdsgiveren får tilbudt sin arbejdsplads en række goder – ene og alene opnået af den ansattes løsning af den stillede arbejdsopgave. Den ansatte beretter nu om det store arbejde i at skabe succesen og aflønningen skal forhandles på plads. Den ansatte kan dokumentere et forbrug på 100 timer – men kan også dokumentere den solstrålehistorie den ekstra indsats har skabt. Arbejdsgiveren får nu dybe furer omkring øjnene og erindrer, at det er en liberal regering vi har – og som det liberale menneske han er, tilbyder han – 40 times aflønning, men kun under forudsætning af, at den ansatte fortsætter sit arbejde. Såfremt den ansatte ikke tager imod tilbuddet, må han påregne, at hans ansættelsesforhold vil blive taget op til revision, så aflønningen vil falde med minimum 2000,- kr. om måneden. Hvis den ansatte ikke kan forstå udspillet fra arbejdsgiveren, kan han jo bare kigge sig omkring og se, at andre heller ikke får så meget – og at den ansatte i forvejen har så mange timer han bare kan tage af! Den ansatte sidder tilbage og tænker på sin barndom, hvor begrundelsen for at spise sin blomkål var, at der er jo små negerbørn der sulter – så nyd din blomkål… Den ansatte, der bestemt ikke er en grådig person, sidder nu med sine 100 timer a 236,- kr. for et halvt års slid – og er i færd med at veksle dem til 40 timer for et helt års slid og selvom den ansatte ikke er det største lys på kloden, synes han alligevel ikke, at det er en særlig god byttehandel. Den ansatte skal altså vise taknemmelighed, skal vise mådehold, skal arbejde mere for mindre løn og skal fortsat have et Damoklessværd hængende over hovedet, fordi han får lidt mere i løn end minimumsydelsen? Den ansatte forstår ikke rigtigt sin arbejdsgivers motiver og undrer sig over, at nogle kan tro, at han ikke yder det han får løn for? Det var da sært, tænker han – og føler sig lidt såret.
Dette er blot en tanke – eller…måske ikke.
jeg kan slet ikke huske du ikke
SvarSletkunne lide blomkaal
jeg skal lige studere de politiske
SvarSletarbejdsforhold inden jeg blogger
min tanke
det med de arme negerbörn der
SvarSletikke fik blomkaal er det nu
korrekt?
Han faar 2000 om maaneden for det
SvarSletstykke arbejde han bruger dertil
1000 timer ekstrarbejde dvs 2000
mere om maaneden det vil man ikke
give ham, og tilbyder ca halvdelen
arbejdsgiveren synes vel at de 2000
skulle däkke det ekstraarbejde og ikke yderligere mere, det er da et forstaaelig synpunkt.
Nej, nej - så nemt er det ikke - de 2000 kr.s reduktion er i grundlønnen uden timerne for ekstaopgaven - det er en trussel, ikke et tilbud.
SvarSletOg jo, jeg elsker blomkål, det var et ledelsestrik det med at skabe billeder...
ok....
SvarSlet