Gå videre til hovedindholdet

Tanker ved opvasken 1


Jutta sidder i køkkenet læser avis og har en cigaret i ild, jeg står trolig og vasker op.
Jeg den hjemmegaaende pensionist,hun den arbejdende jeg den nydende. Arbejdsdeling hun laver maden jeg snupper opvasken, det manglede da bare. Før i tiden kaldtes det den opvendte verden, i dag skulle det være normalt og det ser jeg jo også hos unge mennesker at det er det. Hvad en kvinde kann kann en mand også hvis man ser bort fra det hersens at få børn. Så kann manden ogsaa lidt mere, for eksempel at være den bedste! Selv om det er den overvejende del
del kvinder der laver maden er det overvejende mænd der er "maitre de Cuisine“
eller findes der kvinder der er de store „Stjernekokke“? Selv om det er overvejende er kvinder der efterhånden står hos frisøren og klipper haret, også på mændene, er det de store „Kreatuerer“ mænd der klipper håret pa de riges og berømtes hoved. …mærkeligt...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om