Gå videre til hovedindholdet

en søndag i marts

Så gælder det den første opvisning i år. Idag skal Caoline danse. Det er ved at være nogle år siden hun sidst har været danser, men denne æson har stået i hip-hoppens tegn. Naturligvis klarer hun (også) det flot, så hun er allerede rykket op før næste sæson - typisk. I morgen er det så springgymnastikken der står for tur. Der er i år blevet trænet særligt meget, og også her er Caroline en af stjernerne. Hun er langt den yngste og mindste, men også det indslag hvor andre end forældrene klapper.

Vejret - skøn solskin og ret koldt, men ikke den forventede "snekatastrofe". Det er faktisk underligt, at i takt med vores veje, hastigheder og biler er blevet forbedret, er sneorskrækkelsen tiltaget. Bare der er lidt udsigt til nattefrost fyger det omkring med advarsler mod at bevæge sig ud og meldinger om pletvis isglatte veje får tv2-news til at send reportere ud på stedet - ganske latterligt.

Nu vil jeg vække huset, har sat kaffe og friskebagte boller frem - og forberede dagens opgaver.

Fortsat god påske.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om