Gå videre til hovedindholdet

Pensionistvisen…

Jeg har egentligt intet at berette, men forsøger at tage et pædagogisk ansvar for at der komme et indlæg i ny og næ…

De seneste dage, har fra en sofakartoffels synspunkt, været hektiske. Pyha hvor har der været mange opgaver at se til. Først og fremmest er der de jobmæssige, de startede i mandags med en idiotisk samtale med ledelsen – der havde den (skjulte) dagsorden der hed – du er syg fordi du ikke kan klare ungerne, hvad med lidt radiatortimer….vrølv, vrøvl, vrøvl – jeg inviterer til en dialog – og så for jeg sådan en melding tilbage, utroligt. Pyt, næste skridt var kredsen (fagforeningen), der nu overtager al kommunikation – det er en lettelse, for pludselig får tonen fra den anden side af bordet en helt anden lyd – ufatteligt at man skal tage sådanne forholdsregler. Mere pyt, for lægen skulle også visiteres, mest for skulderklap, oplysning og en evt. forlængelse af periode. Medicin – out of question, tag lidt kamillethe – som altid, og gudskelov for det. Dagens højdepunkt har indtil nu været afgivelse af blod – det kunne jo være der gemte sig noget… så energien ikke for ordentlige vækstbetingelser. Der blev tappet en del, hvis jeg må sige det selv – men gudskelov var det en smukt maleri af Ålborg jeg kunne kaste et øje mens…jeg har det jo ikke så godt med blod, udtaler den tapre gårdvagt..hehe. så var der også en tur på kommunen, for der er en masse papirarbejde der skal udfyldes og returneres og udfyldes og returnes igen – og de papirer jeg skulle udfylde, so jeg burde have fået tilsendt inden 8 dage, var ikke kommet – og min deadline var lige op over. Så – en tur på rådhuset og lidt møgkedelig venten i et møgkedeligt venteværelse, mens kommunale medarbejdere render rundt, åbner døre, lukker dem igen, går den anden vej – i adstadigt tempo, nu med kaffe og basse – og havde an fordomme om kommunalt tempo eller mangel på samme –sååå.. jeg fik en meget positiv betjening, Gantskjorte, gant-briller og Bossjeans hjælper – og vupti, ind ad brevsprækken i dag kom det savnene stykke papir – hvor jeg kun skal sætte et kryds – og returnere og afvente – såfremt jeg ikke er blevet rask i mellemtiden… så meget om hurtig behandling af sagen. Og nu skal der lige støvsuges, og lige tørres støv, og lige ordnes badeværelser og soveværelse og vaskes gulv i køkkenet – og så begynder opladningen til lidt superliga og primera division (www.fodboldtosse.blogspot.com) i aften, med en gang powernab til Blekingegadebanden (godt sovemiddel), afhentning af datter fra skole, overvejelser omkring aftenens diner og en gang RTL am nachmittag.

Er livet ikke skønt..?

Kommentarer

  1. Ægte pensionister bor i Spanien.

    Jeg troede fodboldtossen var en joke.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om