Så vidt jeg ved, er Benny Andersen og Poul Dissing nogle af grundpillerne i den danskekulturkanon - og derfor var det også en glæde for mig, at Christoffer havde skaffet mig en billet, så vi sammen kunne se, "om de nu også holdt stik" hos nogle ukulturelle som mig. Sikke en oplevelse - det var ganske fantastisk at se de to aldrende mænd på scenen. Ikke fordi der skete ret meget, tværtimod, men de havde begge en udstråling og aura som kun "stjerner" har. Som supplement turnerer de med Brothers Brassband - 7 vidunderlige hornblæsere, der understøtter de smukke sange og viser. En time inden tæppefald var salen på Vostrup fyldt til bristepunktet af forventningsfulde tilskuere - nok flest skolelærere, flest over 55. Der sad vi mellem alle Tarm-Skjerns kulturpinger - også vi var forventningsfulde, men vidste bare ikke rigtigt til hvad. Koncerten startede kl. 19. Benny Andersen ser så almindelig ud, er så naturlig og rolig, og når han åbner munden lytter man helt naturli